Frekvenser
Ti tal.
Ti former.
Fra 396 til 963 hertz. Hvor hvert tal kommer fra, hvad folk tillægger det — og hvad der faktisk sker med musikken, når man skifter.
Træk i skyderen. Figuren er ikke en overtoning, den er beregnet — det, du ser, følger samme formel som en rigtig Chladni-plade.
Verdi-stemning
Maskinen
Frekvensgearet
0,00 Cent
440,0 HzKilde (eksempel)
440 Hz±0,0 Hz
L RSkematisk visning. I appen indstilles omstemningen med det samme; små ændringer i den målte musik indhentes langsomt.
Visning fra appen — kurven her er en demonstration; i appen viser den den ægte, målte tone.
Kammertoner
Tre stemninger, der ligger tæt på hinanden
Her handler det om at stemme efter, ikke om at transponere: Mellem den dybeste og den højeste af disse tre er der ikke halvtreds cent — en halv halvtone. Stykket bliver, hvor det er, og skifter kun farve.
Solfeggio
Syv tal med deres egen historie
Navnene går tilbage til Guido af Arezzos solmisationsstavelser (1000-tallet). Selve tallene er væsentligt yngre: At tildele stavelserne faste hertz-værdier er nyere tid og stammer ikke fra middelalderen. Valgt som kammertone flytter de musikken betydeligt længere — hver side siger præcis hvor meget.
Hør forskellen.
Tallene er den halve historie. Den anden halvdel hører du selv.
