Viden bag klangen

Hvorfor 440? Og hvorfor ikke?

For at et orkester skal klinge sammen, enes alle om en referencetone: kammertonen. I dag ligger den på 440 hertz. Det er ingen naturkonstant, men en aftale: besluttet i 1939 på en international konference i London, overtaget af ISO som anbefaling i 1955 og fastlagt i 1975 som standarden ISO 16.

432 Hz er den kammertone, Radio 432 er forindstillet til. Den ligger omkring 32 cent under kammertonen 440 Hz — knap en tredjedel af en halvtone. Alle toner falder jævnt; musikken forbliver den samme, bare en anelse dybere.

Målbart er netop dette: tonehøjden, afstanden i cent, faktoren 54/55. Alt derudover — varmere, rundere, behageligere — er tillæggelse og høreindtryk. Radio 432 påstår intet af det, men lader dig selv sammenligne: skifte, lytte, beslutte.

Målingens grænser

Ikke al musik lader sig måle lige godt

Det, der måles, er lyden, der når dig — en måling, ikke en garanti.

Klassisk musik lægger ofte mange instrumenter oven på hinanden, og dertil kommer koncertsalens efterklang — de enkelte tonehøjder flyder derved mere sammen, end når kun én stemme eller ét instrument spiller. I techno og lignende elektronisk musik ligger meget bevidst meget dybt (bas) eller meget højt (hi-hats, støj) og dermed uden for det område, hvor en tonehøjde lader sig bestemme klart.

Nogle optagelser blev heller ikke historisk indspillet præcis på 440 Hz, eller deres tonehøjde har forskubbet sig en smule på grund af båndhastighed og senere digitalisering — hos The Beatles er det velkendt. Radio 432 måler da ærligt, hvad der faktisk ligger i optagelsen, også når det ikke er den forventede værdi.

Enkelt stemme eller enkelt instrument: viseren står roligt — tonehøjden er let at bestemme.

Mange instrumenter oven i hinanden, eller meget dybe/høje lyde: viseren svinger — tonehøjden kan kun bestemmes usikkert.

Gå i dybden